Når du skal montere nye fodpaneler, er det i høj grad væggene der afgør hvilke teknikker samt værktøj der skal anvendes hertil. Hvis dit gamle massive plankegulv skal fjernes, kan det være fristende at skåne de gamle fodpaneler som faktisk ofte kan være i udmærket stand, men det er altså typisk ikke nogen god ide at forsøge på dette. Hvorfor? Fordi at det kan give dig flere timer af ekstra arbejde i både tilpasning og justering af det nye gulv, at det sjældent kan betale sig. Så en tommelfingerregel lyder at hvis det gamle plankegulv skal af, så skal fodpanelerne altså samme vej.
Er du i tvivl om hvilke fodlister du skal vælge til dit projekt? Så læs dette indlæg for at blive klogere.
Det skal du bruge:
- Silikonefugepistol
- Smigvinkel
- Hammer
- Skovsav eller håndsav med en skærekasse
- Limpistol
- Rundsav
- Mål (nøjagtigt!) op inden montering
Mål hele rummet og vinklerne i det pågældende rum. Det er nemt at bruge et målebånd og en smigvinkel hertil. Hvis ikke der måles præcis vil panelerne i sidste ende ikke passe perfekt sammen, så brug god tid på dette så det hele bliver målt op nøjagtigt. Hvis det pågældende fodpanel skal placere i et mellemrum mellem to eksisterende paneler er det vigtigt at der tages højde for, at det nye panel skal sidde stramt da der måles op ned til mindste centimeter. Derfor gør det ikke noget, hvis panelet skal bankes stille og roligt på plads med en træklods hertil. Således bliver samlingen så tæt som muligt, hvis fodpanelet monteres mellem to eksisterende paneler.
- Skær fodpanelet til
Når du har målt vinklen skal rundsaven indstilles herefter og der kan saves i overensstemmelse med dette. Væggene har ofte en 90 graders vinkel, hvor savsnittet vil være 45 grader. MEN vær opmærksom på, at nogle huse har vægge der kan være skæve, så jeg anbefaler altid at måle vinklen inden du saver for at opnå det bedste resultat. Så selvom fodpanelet er skåret vinkelret, er det en god idé at måle efter.
- Fodpanelerne monteres
Lim gerne panelerne sammen før montering. På denne måde kan du sikre dig at de øverste kanter på fodlisten flugter selvom gulvet kan være en anelse skævt. Dette giver dig det flotteste resultat, hvor det til denne slags opgaver er bedst at bruge lim der tørre hurtigt, da listerne skal presses sammen med håndkraft.
Nu er du klar til at panelerne monteres. Lim bagpå listerne og pres dem mod væggen, men husk at limen tørrer hurtigt! Hvis alt er korrekt opmålt vil listerne herefter passe perfekt til rummet.
Hvis du sidder tilbage med spørgsmål omkring montering af fodpaneler, så kontakt os endelig! Vi sidder klar til at hjælpe.
LÆS OGSÅ: Maling af paneler – Guide til maling af paneler og priser